Mobilens Hemmelighed

12,999.00 DKK

Mobilens Hemmelighed er en workshop, hvor CoboStories kommer ud på jeres skole og sammen skaber vi en workshop, hvor eleverne lærer om historiefortælling og om, hvor mange råstoffer en mobiltelefon består af. Mobilens Hemmelighed er udviklet med henblik på elever på mellemtrinnet.

CoboStories leverer:

Baggrunde, figurer, indhold, stativer, tablets samt instruktører, der guider jer igennem dagen. Indholdet får i lov at beholde efter dagen er slut og alle film bliver efterfølgende gjort tilgængelige, så I kan vise dem frem.

Materialer vi kommer til at bruge i arbejdet:
Scener:
Mine, Verdenskort, fabrik, europakort

Indhold:
Råstoffer, tog, mobil, øjne, pile

Karakterer:
Mobiltelefon

Hvad skal I levere?
I skal selv have: internetadgang, sakse og tuscher
I skal også levere godt humør, elever og lærere, der vil have en sjov, spændende oplevelse!
I skal forberede fagfagligt indhold til emnet, hvis der skal gennemgås noget specifikt til jeres fag.

Din mobiltelefon består af op i mod 65 forskellige råstoffer – alt fra kendte ting som guld til mere ukendte ting som antimon og tantal.

Men hvordan bliver alle disse ting til en telefon?

Vi skal beskrive hvordan alverdens elementer bliver samlet til en telefon. Vi kan vise at guld udvindes i Afrika, Tantal i Brasilien og Neodym i Kina. Vi kan se at Yttrium udvindes i Sverige og at Kobolt kommer fra Australien. Alle sendes de til Kina, hvor de samles og forarbejdes og ender som mobiltelefoner. Nogle sejles, nogle flyves mens andre transporteres med tog.

Alle råstofferne har én ting tilfælles. De er ikke en bæredygtig ressource. Det vil sige at de ikke gendannes, men bruges op i takt med at vi udvinder dem fra minerne i jorden. I denne workshop skal vi beskrive hvordan råstofferne først udvindes, derefter transporteres og til sidst samles og distribueres. Vi kan også slutte med at vise, at telefonerne kan genbruges – selv om det kun er lidt mere end 10% af dem, der bliver det!

Vi starter med at vælge hvilke råstoffer, vi vil vide noget om – der er nok at vælge imellem. Nogle er supersjældne – nogle er helt almindelige og findes overalt.

Så finder vi ud af hvor råstofferne bruges i telefonen. Herefter skal råstofferne transporteres til Kina, hvor de samles til telefoner. Fra Kina sendes telefonerne ud og distribueres til hele verden. Til sidst bliver de enten smidt ud eller genbrugt eller begge dele.

Hvad mon der sker med telefonerne når vi er færdige med dem? Hvad med mineralerne og råstofferne?

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.