Hvad er PBL?

Traditionel læring består oftest af det vi blandt andet kender som ‘røv-til-bænk-undervisning’ eller ‘tankpasserpædagogik’, som dækker over det lærersyn, at man kan fylde viden på elever på samme måde, som man
hælder benzin på en bil.

I dag er det blevet et mere udbredt at fokusere på elevaktiverende eller anvendelsesorienteret undervisning
med eleven som producent.

Kært barn har mange navne

En metodisk tilgang til at arbejde elevcentreret og elevaktiverende er det der kaldes PBL.
PBL er en forkortelse af flere metodiske tilgange:

Proces-Baseret Læring
Projekt-Baseret Læring
Problem-Baseret Læring.

For at gøre det så ukompliceret som muligt, kan man sige, at Proces-baseret læring er det overordnede paraplybegreb, hvor Problem- og Projekt-baseret læring hører under.

Proces-baseret læring

– er en holistisk tilgang, hvor fokus, som navnet også antyder, er på selve arbejdsprocessen og ikke selve produktet.

Det er også det vi arbejder med gennem vores læringsproces, som du kan læse meget mere om i et andet indlæg.

Når man arbejder med den Proces-baserede læring handler det altså om at selve arbejdsprocessen og den læring eleverne tilegner sig igennem den strukturede arbejdsproces.

Problem-baseret læring

I Problem-baseret læring bliver eleverne præsenteret for et givent problem, fra den virkelige verden. Herefter skal eleverne selv finde en masse viden omkring emnet. Til sidst skal de sætte den viden i spil når de arbejder med mulige løsningsforslag.

Så eleverne skal:

Undersøge et problem og anvende kritisk tænkning og kildekritik.
Brainstorme over mulige løsningsforslag.
Analysere situationen og eventuelt klarlægge andre problemer der mangler at blive løst for at deres løsning er realistisk.

Projekt-baseret læring

I Projekt-baseret læring bliver eleverne præsenteret for komplekse problemstillinger, der har mange mulige løsninger og muligheder til fordybelse og udforskning.

Efter at eleverne tilegner sig viden omkring problemet, eller emnet, de skal arbejde med, skal de udarbejde et produkt eller en artefakt,
der adresserer problemet.

Igennem denne proces arbejder eleverne med kritisk tænkning, samarbejde, kommunikation, kreativitet samt personligt og socialt ansvar for egen læring.

Når eleverne er engageret i Projekt-baseret læring kommer de til at arbejde med virkelige problematikker, løsningsorienteret gruppearbejde, som ansvarlige for egen vidensproduktion
– alle ting, der ender med et produkt, eleverne selv skaber.

Lyder det bekendt?

Jeg tror alle lærere kender denne proces?

Det hedder gruppearbejde, emneuger, fokusområder eller andet, som man altid har brugt i skolen for at skabe denne arbejdsproces – mere eller mindre bevidst.

Idet eleverne researcher emnet, planlægger og producerer deres produkter, vil de finde huller i deres vidensniveau, som vil kræve at de dykker dybere ned i emnet for igen at opnå mere viden.

Det er en iterativ læringsproces, hvor eleverne hele tiden bevæger sig frem og tilbage mellem stadierne udforsk, opfind og skab.

Vi har allerede snakket om 2 andre elevcentrerede tilgange,
der arbejder med elevaktivering og med eleven som producent: Problem-baseret læring og Projekt-baseret læring. For at øge forvirringen har alle 3 ting samme forkortelse – PBL.

Så man kan altså sige at PBL står for både Problem- Projekt- og Proces-baseret læring.

Som fællesnævner har de 3 tilgange, at de består af, at eleverne bliver præsenteret for et problem, derefter finder eleverne selv en masse viden omkring emnet og til sidst skal de sætte den viden i spil til mulige løsningsforslag.