Hvad er
stop-motion?

Stop-motion, eller “flyttefilm” som det også kaldes på dansk, er en serie af enkelte billeder, der afspilles efter hinanden, med et valgt antal billeder i sekundet, også kaldet FPS (frames per second).

Der tages billeder af en eller flere genstande, de flyttes lidt, de fotograferes, de flyttes, de fotograferes, de flyttes, de fotograferes, de flyttes, de fotograferes, de flyttes….. Og så videre og så videre, indtil der lige pludselig er der gået 3 timer og du har 40 sek. film.

Når du arbejder med stop-motion, bestemmer du selv, hvor mange billeder i sekundet din film skal afspilles med.

Flere billeder i sekundet får din film til at se meget mere flydende ud, men det tager selvfølgelig også meget længere tid. Man kan sagtens lave en god stop-motion film med 6, 8 eller 12 billeder i sekundet.

Hvad skal du bruge?

Det eneste du skal bruge, er en tablet eller en mobil, der har en stop-motion app installeret.

Vi vil selvfølgelig anbefale CoboStories app, da den er let at bruge, GPDR venlig og kan bruges på både mobil og tablet.

Men der eksisterer selvfølgelig mange gratis stop-motion apps du også kan benytte.

Derudover er det en fordel at have et stativ (som vores CoboStories stativ), så du har en fysisk og solid ramme, hvor du kan lave din stop-motion film.

Det sidste du skal bruge, er din fantasi, for med stop-motion er det kun fantasien, der sætter grænser.

Gode tommelfingerregler

Farvelæg karakterer og figurerne, inden du klipper dem ud.
Så kan du male løs uden at bekymre dig om at holde dig inden for stregerne, det bliver klippet væk bagefter alligevel. Det er også meget nemmere at male mindre dele inden de bliver klippet ud.

Klip arme og ben ud hver for sig.
Når du skal designe din figur, så tegn hovedet, kroppen, arme og ben hver for sig og klip dem ud. Bagefter sætter du dem sammen med elefantsnot. På den måde kan du bevæge de forskellige dele af kroppen. Ekstra tip, du kan også dele arme og ben op i flere led for endnu mere bevægelighed her. Se et eksempel her.

Se filmen igennem mange gange når du laver den.
Så sikrer du dig, at figurerne bevæger sig som du gerne vil have det, og at du kan nå at rette til, hvis der er en hånd på ét af billederne.

Sæt baggrunden fast med elefantsnot så den ikke skøjter rundt.
Så behøver du ikke bekymrer dig om at skulle sætte baggrunden på plads hele tiden.

Stop-motion tager lang tid, så sæt realistiske mål, hvis du ikke har så lang tid.
Hvis du skal lave stop-motion film med dine elever, og I kun har et modul eller to, så vær opmærksom på, at de ikke bruger for lang tid på at lave alle deres karakterer, så de ikke når at filme.

Benyt en struktureret proces, hvis du vil lave stop-motion film med dine elever.
Vi har udviklet en kreativ proces der fungerer som en vejledning, så du har en proces I kan følge når I laver stop-motion film. Du kan læse mere om processen her.

Inspiration

Hvis du mangler lidt inspiration til at komme i gang, kan du altid kigge på vores YouTube kanal Cobostories lige her: Her lægger vi løbende materiale ud, som du måske kan blive inspireret af. Der er både elevproduktioner, egne produktioner, tips og tricks og meget mere!

MERE INSPIRATION?

Her kan du finde længere artikler om teorien bag alle de store løfter. Du kan lære om hvordan du arbejder med kreative processer, du kan få links til gode værktøjer og lære meget mere om CoboStories læringsproces

Stop-motion, eller “flyttefilm” som det også kaldes på dansk, er en serie af enkelte billeder, der afspilles efter hinanden

Undervisning ude i det fri kan være med til at styrke din naturfagsundervisning samt inspirere elevernes interesse for naturen og naturfag.

En af de mange fordele ved at bruge stop-motion som et undervisningsværktøj er, at det kan hjælpe elever med at visualisere viden eller begreber der måske ofte kan være abstrakte eller svære at forstå.